Kragerup Gods blandt Danmarks 10 bedste hoteller i Falstaff Hotel Guide Nordics 2026

Kragerup Gods er blevet placeret som nummer 10 på Falstaffs liste over de bedste hoteller i Danmark og modtager samtidig 92 points i Falstaff Hotel Guide Nordics 2026.

Falstaff er et anerkendt gastronomi- og livsstilsmedie med fokus på hoteller, restauranter og rejseoplevelser i Europa. Med Falstaff Hotel Guide Nordics 2026 samler mediet nogle af de bedst bedømte hoteller i Norden og rangerer samtidig de førende hoteldestinationer i Danmark.

Blandt Danmarks mest anerkendte hoteller

Placeringen som nummer 10 gør Kragerup Gods til det højest rangerede hotel på Vestsjælland og placerer destinationen i selskab med nogle af landets mest ikoniske hoteller, herunder Nimb Hotel, Hotel d’Angleterre og Villa Copenhagen.

Vurderingen er baseret på anmeldelser fra både Falstaffs læsere og en international ekspertjury, som vurderer den samlede hoteloplevelse.

Historiske rammer og moderne hospitality

Kragerup Gods kombinerer historiske rammer med moderne hospitality og tilbyder hotelophold, gastronomiske oplevelser, møder, konferencer og events midt i den vestsjællandske natur.

Som hotel er Kragerup Gods kendt for at skabe nærværende oplevelser med fokus på værtskab, ro og kvalitet både for danske og internationale gæster.

“Vi er meget glade for anerkendelsen fra Falstaff. Det betyder meget for os at blive fremhævet blandt Danmarks bedste hoteller i en international guide, som har fokus på kvalitet og helhedsoplevelser,” siger godsejer Regitze Dinesen.

International opmærksomhed på Vestsjælland

Placeringen understreger samtidig den voksende internationale interesse for destinationer uden for de største byer, hvor natur, historie, gastronomi og autentiske oplevelser spiller en stadig større rolle for moderne rejsende.

Kragerup Gods er at finde online på Falstaff.com og i den trykte Falstaff Hotel Guide Nordics 2026.

Giv os et kald, hvis du har spørgsmål til arrangementet:

Læs tidligere artikler:

Se alle artikler

Kragerup Gods kåret som Danmarks mest unikke venue 2026

Kragerup Gods kåret som Danmarks mest unikke venue 2026

Kragerup Gods kan nu kalde sig Danmarks mest unikke venue. Ved årets DKBS Awards Dinner den 14. april 2026 i DGI Byen i København blev det historiske gods kåret som vinder af MyImage Venue 2026 i kategorien Gode til unikke oplevelser blandt 41 venues fra hele landet....