Kragerup Aktivitetspark nomineret til Årets Actionoplevelse 2026

Kragerup Aktivitetspark er nomineret til Børn i byen Prisen 2026 i kategorien Årets Actionoplevelse. Det er brugerne af Børn i byen, der har indstillet parken – og fra den 19. august kan danskerne være med til at afgøre, hvem der vinder prisen.

Nomineringen vækker stor glæde hos teamet i Kragerup Aktivitetspark.

“Vi er utrolig stolte over at være nomineret til Årets Actionoplevelse. Det betyder noget helt særligt, at nomineringen kommer fra de familier, som har besøgt os og oplevet parken. Vi arbejder hver dag for at skabe sjove, aktive og mindeværdige oplevelser i naturen, og derfor er denne anerkendelse en stor motivation for hele vores team,” siger Kira Plambek Petersen, daglig leder i Kragerup Aktivitetspark.

Endnu en anerkendelse fra gæsterne

Nomineringen følger efter, at Kragerup Aktivitetspark i 2025 var nomineret til Danmarks Bedste Børneoplevelse af MigogKbh. Endnu en brugerdrevet nominering understreger, at parkens aktive oplevelser gør indtryk på både børn og voksne.

Kragerup Aktivitetspark byder blandt andet på klatreoplevelser blandt trætoppene i Go High, sjov i trampolinparken Go Bounce, fodboldgolf og en række andre udendørs aktiviteter, hvor familier kan være aktive og skabe fælles minder i naturen.

Brugerne vælger vinderen

Børn i byen Prisen afholdes i 2026 for 16. gang. Det særlige ved prisen er, at det er brugerne selv, der både nominerer kandidaterne og afgør, hvem der løber med priserne.

Afstemningen åbner onsdag den 19. august og fortsætter frem til fredag den 23. oktober 2026 kl. 16.00.

“Vi håber selvfølgelig, at vores gæster og alle, der holder af aktive familieoplevelser, har lyst til at give os deres stemme. Det vil være en kæmpe ære at blive kåret som Årets Actionoplevelse,” siger Kira Plambek Petersen.

Stem på Kragerup Aktivitetspark

Afstemningen er åben fra den 19. august til den 23. oktober kl. 16.00.

Vinderne offentliggøres ved Børn i byens store prisfest, som afholdes søndag den 8. november i samarbejde med Arbejdermuseet.

Om Kragerup Aktivitetspark

Kragerup Aktivitetspark er en del af Kragerup Gods og tilbyder aktive naturoplevelser for børn, unge og voksne. Her kan gæsterne blandt andet prøve kræfter med klatreparken Go High, trampolinparken Go Bounce og fodboldgolf. Parkens aktiviteter er skabt med fokus på bevægelse, fællesskab og gode oplevelser i det fri.

For yderligere information
Kira Plambek Petersen
Daglig leder i Kragerup Aktivitetspark
Tlf. 58 26 12 50
ki@kragerup.dk
Kragerup Aktivitetspark / Kragerup Gods

Giv os et kald, hvis du har spørgsmål til arrangementet:

Læs tidligere artikler:

Se alle artikler

Kragerup Gods kåret som Danmarks mest unikke venue 2026

Kragerup Gods kåret som Danmarks mest unikke venue 2026

Kragerup Gods kan nu kalde sig Danmarks mest unikke venue. Ved årets DKBS Awards Dinner den 14. april 2026 i DGI Byen i København blev det historiske gods kåret som vinder af MyImage Venue 2026 i kategorien Gode til unikke oplevelser blandt 41 venues fra hele landet....