Kragerups Signaturprodukter
Smag, historie og godt håndværk
Når du besøger Kragerup Gods på et afslappende ophold eller blot til en hyggelig dagstur, har du mulighed for at tage en del af Kragerup med hjem.
Vores signaturprodukter er skabt med inspiration fra godsets natur, historie og egne råvarer. Produkterne kan opleves og smages under dit ophold, blandt andet på morgenbuffeten og i Restaurant Blixen, og kan købes med hjem fra receptionen.
Nyhed: Kragerups egen øl
Det nyeste skud på stammen blandt Kragerups signaturprodukter er vores Blanche. Det er en lys og let hvedeøl med en frisk og sødlig karakter fra honning fra egne bistader på Kragerup Gods. Øllen er brygget i samarbejde med Small Batch Brewery på Bornholm og skabt med fokus på kvalitet, smag og godt håndværk.
Baseret på Rose de Rescht
Kragerups gin med duft af historie og roser
På Kragerup Gods elsker vi gin og har derfor udviklet en signaturgin med en helt særlig ingrediens fra godsets park. Gin’en er destilleret af CPHoriGin i Måløv og skabt med den historiske rose Rose de Rescht, som giver en elegant blomsterduft og karakterfuld smag.
Historien bag rosen går tilbage til Erik og Marie-Luise Dinesen, 7. generation på godset, som havde en stor forkærlighed for engelske haver og romantiske parkanlæg. Inspirationen fra deres mange besøg til Royal Shows blev grundlaget for Kragerups park, som blev anlagt i 1967.
Ved parkens etablering blev der nøje udvalgt roser, og de første blev hentet hjem fra England. Blandt dem var Rose de Rescht, som er en remonterende og duftende rose, der blomstrer flere gange i løbet af sæsonen. Rosen er samtidig spiselig og blev tidligere brugt af Marie-Luise til hjemmelavet rosengelé og -marmelade. I dag lever historien videre i Kragerups Gin, som både bærer god smag, historie og sjæl.
Regitze Dinesen, godsejer og 9. generation
Vi ønsker, at vores gæster skal kunne tage en lille del af Kragerup med hjem. Derfor er vores signaturprodukter skabt med udgangspunkt i godsets natur, historie og de smagsoplevelser, vi selv holder allermest af. På den måde lever historien om Kragerup videre i hvert eneste produkt.
Godt håndværk som omdrejningspunkt
Fra Kragerups natur til morgenbordet
Vores marmelade, honning og oksespegepølse er skabt med udgangspunkt i Kragerup Gods’ egne råvarer og natur. Her mødes håndværk, lokale ingredienser og historien.
Den søde brombærmarmelade laves i godskøkkenet af solmodne bær fra Kragerups egen have og byder på smagen af sensommer og hjemmelavet kvalitet.
Honningen udvindes fra bistader i godsets park, hvor bierne samler nektar fra vilde blomster. Resultatet er en blød og aromatisk honning med smag.
Vores oksespegepølse fremstilles af kød fra eget højlandskvæg, som græsser frit året rundt. Den røges over bøgesmuld og fås både klassisk og med tomat og grønne peberkorn.
Produkterne kan smages på morgenbuffeten og købes med hjem fra receptionen, så historien om Kragerup kan leve videre langt efter besøget.
Besøg Kragerup Gods – oplev naturen og historien. Kontakt os, så hjælper vi dig gerne med at booke din oplevelse.
Værtinderne i receptionen
info@kragerup.dk / (+45) 58 26 12 50




