Du kan ikke længere søge denne stilling
Se i stedet vores ledige stillinger her
Bliv en del af Kragerup Gods
Receptionssupervisor til Kragerup Gods
Vil du stå i spidsen for gæsternes første møde med et af Danmarks smukkeste godser? Kragerup Gods søger en receptionssupervisor, der kan kombinere varme smil med stærkt overblik – og som brænder for at give gæster oplevelser, de aldrig glemmer. Hos os bliver du ikke bare en del af receptionen – du bliver hele godsets ansigt udadtil.
Din rolle:
Som vores nye receptionssupervisor leder du et lille, passioneret team og sikrer, at service, værtskab og struktur går hånd i hånd. Du arbejder tæt sammen med driftsdirektøren og får en central rolle i den daglige drift. Her bliver du både værtinde, koordinator og kulturbærer.
Dine opgaver bliver bl.a.
- Overordnet ansvarlig for receptionens drift og det høje serviceniveau
- Håndtering af daglige bookinger i Picasso og gæstekommunikation
- Sikre at gæstefeedback (NPS) bliver analyseret, formidlet og omsat til konkrete forbedringer i samarbejde med relevante teams.
- Tæt tværfagligt samarbejde med housekeeping, køkken, restaurant og konference
- Ledelse, udvikling, motivering af et lille receptionsteam
- Ansvarlig for kapacitetsstyring ift. belægning og optimering af priser i samarbejde med driftsdirektøren
- Ansvarlig for vagtplanering samt selv indgå i vagtplanen med en weekendvagt hver 2. weekend
Vi forventer at du
- Har erfaring fra reception eller front office i hotelbranchen
- Du er energisk og motiveres af høj gæstetilfredshed
- Du behersker et bookingsystem som Picasso, OPERA eller lignende
- Elsker at tage ansvar og skabe overblik
- Motiverer dit team med energi og tydelig kommunikation
- Du arbejder struktureret og har stærk sans for koordinering og service
- Er klar på at tage fat – både i driften og i udviklingen af receptionen
Vi tilbyder
- Et historisk arbejdssted fyldt med liv: hotel, restaurant, events og aktiviteter
- En central rolle i den daglige drift
- En kultur, hvor værtskab, glæde og kvalitet altid er i centrum
- Et passioneret og professionelt team med stærkt sammenhold
- Et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, udvikling og ægte værtskab
- Løn efter kvalifikationer samt attraktive personalegoder
Vi ser frem til en ansøgning fra dig!
Praktisk
Arbejdssted: Kragerup Gods, Kragerupgårdsvej 33, 4291 Ruds Vedby
Tiltrædelse: Efter aftale
Er det dig, vi leder efter? Send din ansøgning og CV til job@kragerup.dk

Ansøgning og CV med vellignende foto sendes til:
Regitze Dinesen
Godsejer
Hos Kragerup Gods får du
Som ansat på Kragerup Gods bliver du en del af en historie der går helt tilbage til 1327. Kragerup Gods er et unikt sted, som har gennemgået en fantastisk renovering de sidste 30 år. Godset er i dag et hotel med 57 værelser, der afholder konferencer, selskaber og store events samt har en a la carte restaurant og en stor aktivitetspark.
Dernæst driver vi et stort landbrug med 1200 ha. I højsæsonen har vi 70 personer på lønningslisten og som ansat vil du opleve en familiær stemning og et godt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode samt har en åben, uformel og ærlig tone. Læs mere om godset
Se oversigt over ledige stillinger