Bliv en del af Kragerup Gods

Kragerup Gods søger økonomi- og administrationschef

Som økonomichef på Kragerup Gods er dit primære ansvar at sikre en sund økonomisk drift, så Kragerups visioner udvikles og realiseres. Dette sker i tæt samarbejde med Godsejer Regitze Dinesen. Du har det overordnede ansvar for virksomhedens økonomistyring, de finansielle rapporteringer og den strategiske planlægning. Du har selv en hands-on rolle dvs. du er udførende på mange af økonomiafdelingens opgaver i samarbejde med vores bogholder. Det forventes at du tør udfordre status quo og være drevet af optimering af arbejdsgange på tværs af de forskellige forretningsområder. Du er en vigtig sparringspartner for ledergruppen og vi ser dig som en aktiv medspiller ifht at skabe indsigt, gennemsigtighed og et bedre beslutningsgrundlag.

Vi forventer at du

  • Kan udarbejde og lave opfølgning på budgetter, forecasts og finansielle strategier for hotellet, land- og skovbrug, udlejningshuse, aktivitetsparken samt vores energipark.
  • Overvåger og styrer virksomhedens likviditet og cash flow
  • Kan udarbejde løbende rapporteringer
  • Laver controlling og cost controlling på tværs af virksomheden
  • Samarbejder med banker, revisorer, myndigheder og øvrige finansielle partnere
  • I samarbejde med ejer, Regitze Dinesen, identificerer optimeringsmuligheder
  • Kan lave analyse af økonomiske nøgletal
  • Leder og udvikler økonomiafdelingen samt optimerer arbejdsgange og systemer
  • Bidrager med økonomisk rådgivning og datadrevne analyser ift. strategiske beslutninger
  • Sikrer en lønadministration, der til enhver tid lever op til gældende lovgivning og overenskomsterLevering af tal til ESG rapportering

Din profil

  • Relevant økonomisk/regnskabsmæssig uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau
  • Minimum 4 års erfaring fra en lignende stilling med økonomistyring
  • Erfaring med budgettering, finansiel planlægning og rapportering
  • Stærke analytiske evner samt en strategisk og resultatorienteret tankegang
  • Du har overblik, kan håndtere forskellige forretningsområder og komplekse problemstillinger
  • Erfaring med økonomisystemer – det er en fordel hvis du kender til e-conomic men ikke et krav
  • God til at kommunikere og samarbejde på tværs af organisationen
  • Struktureret og detaljeorienteret tilgang til opgaver
  • Proaktiv og løsningsorienteret mindset
  • Evne til at arbejde i et dynamisk og foranderligt miljø
  • Du motiveres af at optimere arbejdsgange og skabe udvikling

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling på en dynamisk arbejdsplads med 70 ansatte
  • Du bliver en del af familien Kragerup – Vi har et stærkt fællesskab og en familiær holdånd på tværs af afdelingerne
  • Mulighed for at præge virksomhedens økonomiske strategi og processer
  • En flad organisationsstruktur og korte beslutningsveje
  • En hverdag med stor frihedsgrad
  • Et professionelt og engageret arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • Gode ansættelsesvilkår og attraktive personalegoder

Ansøgning og opstart
Har ovenstående job vakt din interesse? Så send din ansøgning og et CV til ejer Regitze Dinesen på job@kragerup.dk.
Vi skal have din ansøgning senest den 1. Juni 2025. Ansættelsen sker på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen til august eller september 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ejer Regitze Dinesen på 28402846.

Ansøgning og CV med vellignende foto sendes til:

Regitze Dinesen
Godsejer

Hos Kragerup Gods får du

Som ansat på Kragerup Gods bliver du en del af en historie der går helt tilbage til 1327. Kragerup Gods er et unikt sted, som har gennemgået en fantastisk renovering de sidste 30 år. Godset er i dag et hotel med 57 værelser, der afholder konferencer, selskaber og store events samt har en a la carte restaurant og en stor aktivitetspark.

Dernæst driver vi et stort landbrug med 1200 ha. I højsæsonen har vi 70 personer på lønningslisten og som ansat vil du opleve en familiær stemning og et godt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode samt har en åben, uformel og ærlig tone. Læs mere om godset

Se oversigt over ledige stillinger