Bliv en del af Kragerup Gods
Kragerup Aktivitetspark søger instruktører over 18 år
Vi søger passionerede og servicemindede medarbejdere til 2026-sæsonen. Som klatreintruktør servicerer du vores gæster i Go High såvel som i receptionen og foodtrucken. Derudover vil du skulle facilitere teambuildingsaktiviteter og være vært for vores overnattende sheltergæster.
Vi forventer at du
- Er udadvendt og serviceminded
- Er modig, ansvarsfuld og struktureret
- Kan bevare roen i pressede situationer
- Gerne har erfaring med at klatre, men dette er ikke et krav
- Kan arbejde i weekender og ferier
- Er vild med natur og udendørsaktiviteter
- Kan kommunikere på dansk og engelsk
- Har et gyldigt førstehjælpsbevis
Vi tilbyder
- Et ungt team med godt sammenhold
- Sjove og alsidige arbejdsopgaver
- Gode personalefordele for både dig og din familie
- Danmarks smukkeste arbejdsplads – hvis vi selv skal sige det
- Daglig kontakt med mange glade gæster
- Hyggelige sociale arrangementer
Vi søger følgende ansættelser:
Fire fastansættelser som instruktører i vores højsæson juni-august. Her vil du have et mere overordnet ansvar i bl.a. weekender og vil være i tæt samarbejde med de resterende fastansatte. Fastansættelsen vil være på min. 30 timer og inkludere arbejde fast hver 2. weekend. I lavsæsonen marts-maj og september-november vil du være ansat på lige fod med vores timeansatte instruktører.
Timelønnede klatreinstruktører til sæson 2026 som løber fra marts-november. Det er en forudsætning at du vil kunne arbejde i en del weekender.
Er du interesseret?
Så send os en kort ansøgning, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du vil være en del af teamet gerne med et vellignende foto. Du vil blive inviteret til infomøde og speedsamtaler hvis du kvalificerer dig til en af stillingerne. Til infomøde og speedsamtaler kommer du til en 5-10 min samtale, som afholdes mandag 16. februar. Det er en forudsætning for at søge jobbet, at du har mulighed for at deltage denne dag.
Ansøgninsfrist 9. februar
Vigtige datoer
Såfremt du bliver en del af vores team, er det et krav at du har mulighed for at deltage på følgende datoer:
- Infomøde og speedsamtaler mandag 16. februar
- Onboardig fredag 6. marts
- Instruktørkursus lørdag 7. – søndag 8. marts

Ansøgning og CV med vellignende foto sendes til:
Kira Plambek Petersen
Daglig leder i Kragerup
Hos Kragerup Gods får du
Som ansat på Kragerup Gods bliver du en del af en historie der går helt tilbage til 1327. Kragerup Gods er et unikt sted, som har gennemgået en fantastisk renovering de sidste 30 år. Godset er i dag et hotel med 57 værelser, der afholder konferencer, selskaber og store events samt har en a la carte restaurant og en stor aktivitetspark.
Dernæst driver vi et stort landbrug med 1200 ha. I højsæsonen har vi 70 personer på lønningslisten og som ansat vil du opleve en familiær stemning og et godt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode samt har en åben, uformel og ærlig tone. Læs mere om godset
Se oversigt over ledige stillinger