Kragerup Gods siden 1327

Renoverede og luksuriøse værelser

Godset

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Kragerup Gods. Vi er stolte af at vores historiske bygninger og smukke omgivelser danner rammerne om mange konferencer, store events, små og store store fester og andre helt særlige begivenheder hvor vi sætter en ære i at skræddersy arrangementet efter dine ønsker

Kragerup Gods emmer af historier helt tilbage til 1327 og vi værner om den ældste del af huset, nemlig den gamle hvælvingekælder fra 1610, som vi for nylig har sat istand. Alle 1800 m2 er nænsomt restaureret i respekt for det gamle hus. Så nyd de historiske rammer i vores renoverede og luksuriøse værelser i hovedbygningen med badekar og himmelseng, det moderne wellness-område i den højre fløj. Herudover har vi både standard og superiørværelser indrettet i de gamle avlsbygninger.

Man keder sig aldrig på Kragerup Gods, her er klatreparken Go-High, her er 18-hullers fodboldgolf, archery attack bane, MTB trails, vandreruter og en hel eventafdeling som byder på teambuilding for sjov og for alvor.

Godset har været ejet af familien Dinesen i 8 generationer og ejes i dag af godsejer og Kammerdame Birgitte Dinesen som tager aktiv del i driften sammen med hendes mand Olav Ditlevsen, som er godsforvalter og ansvarlig for Kragerups skov- og landbrug på 1200 hektar. Hotellet er startet af Birgitte Dinesen og bestod i 1998 kun af 5 Bed & Breakfast værelser. I dag er der indrettet 49 hotelværelser samt 8 fest- og konferencelokaler i de gamle avlsbygninger. I 2009 åbnede danmarks første og største Klatrepark Kragerup Go High med 6 udfordrende baner. Restaurant Blixen åbnede på Karen Blixens 130 års fødselsdag, d. 17. april 2015 og nyder godt af det gode kød fra godsets egne skotske højlandskvæg.

"Velkommen i mine stuer"

Godsejer Birgitte Dinesen byder velkommen i de historiske stuer. Læs hendes personlige fortælling om godset

Bliv vist rundt på Kragerup Gods

Godset rummer mange historier, og med en rundvisning får du det hele med.

Bestil en rundvisning og få alle de gode historier spændende fortalt af Birgitte Dinesen. Lige fra gamle dage og op gennem generationerne til ankdoter fra Birgittes barndom og udviklingen fra landbrug til voirksomhed.

Bæredygtighed

Det bæredygtige gods

Kragerup Gods har fokus på bæredygtighed og gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet. Vi er selvforsynende med el, vand og varme. I 2014 fik Kragerup Gods tildelt turistbranchens internationale miljømærke ”Green Key”, der bruges i over 40 lande.

Godsets historie

Kragerup Gods er ejet af familien Dinesen på 8. generation, men godsets historie går meget længere tilbage, og har været hjemsted for nogle af de største danske helte gennem tiden.

Kontakt os

Vores dygtige og smilende personale hjælper dig med alt fra reservation af weekendophold til planlægning af alle livets store fester.

Bliv opdateret!

Vores Nyhedsbrev

Vær blandt de første til at få de vigtigste nyheder, skønneste historier og bedste tilbud fra Kragerup Gods.