Select Page

Kragerup Go Gigh

28. juni 2020 | 0 comments

Go High; Hvor fuglene synger og gæsterne skriger

I skoven lige ved siden af Kragerup Gods, har godsets største attraktion, klatrebanen Go High, ligget siden 2009. Ideen til at spænde wirer op mellem træerne, som man klikker sig på med karabinhager for at suuuuuse afsted, fik Birgitte og Olav på en landbrugstur til England. Hvor de på en pub mødte en pige, som arbejdede i en afdeling af den engelske adventurepark Go Ape. Kort tid efter, besøgte de pigen i parken, slyngede sig hylene og begejstrede gennem luften – og var enige: Verdens Bedste Idé. Sådan en må vi også have. Som altid på Kragerup, er afstanden mellem idé og udførelse minimal. Men der var ingen klatreparker i Danmark – eller for den sags skyld nogen, som vidste hvordan man byggede en. Så det franske klatreparkfirma Amazone Adventure blev kontaktet. Kort tid efter, flyttede seks helt specielle franskmænd ind på godset. I ti uger. Seks baner blev projekteret.

Men inden det praktiske arbejde gik i gang, blev hvert enkelt træ blev penduleret og ’spurgt’, om det havde lyst til at deltage. Så skoven selv blev spurgt, før noget måtte lade livet ved fældning. I september 2009 var landets første klatrepark, Kragerup Go High, klar til at modtage gæster. Med tre baner. Og gæsterne var begejstrede. Sidenhen er parken blevet udvidet, så vi i dag har 8 baner med forskellige sværhedsgrader. Den længste bane er 420 meter og har udsigt udover Storebælt på klare dage. Banerne er tilsammen over 6 km lange. Men princippet er stadig det samme. Fra skovbund op i maks. 28 meters højde. Med karabinhage på metalsnor. Man behøver ikke at være super sportsmand for at “go high” og blive udfordret på balance, koncentration, og udholdenhed. Alle kan være med – børn, kvinder, tøsedrenge og rigtige mænd.

Uden sikkerhedsudstyr, er Go High naturligvis potentielt livsfarlig. Men hvis man følger den instruktion, som alle skal have inden de slippes løs på banen, er den største udfordring den frydefulde og nervepirrende højdeskræk. Som lagt de fleste oplever, når de hænger eller suser gennem i trætoppene. Godt nok med handsker og styrthjelm på. Men kun holdt oppe af en metalsnor.
Yeiiiiiiiiiiiii

God fornøjelse – ha’ det sjovt og lov mig at udfordre dine grænser.

Maggie

Maggie har været i journalist-faget i + 20 år og kan ændre tale-vrøvl til begavede, læseværdige ord, som giver mening. Hun kan forklare og formidle, hvorfor havskildpadders indre organer er grønne - og hvorfor piratfisks dræber-image er både uretfærdigt & ukorrekt. Hun har styr på Danmarks kulturhistorie, museernes udbud og hvor man gøre landets bedste loppemarkedskup. Hun ved hvordan man styrer sociale medier og søgemaskine-optimerer. Hun kan lave research, sære quizzer og oversætte fra akademiker-sprog. Og Hun kan underholde med sit sprog. Hvilket er præcis hvad hun har gjort siden hun blev uddannet fra DJH i 1991. Se LinkedIn profil her.

Få indlæggene tilsendt

Vær blandt de første til at få de vigtigste nyheder, skønneste historier og bedste tilbud fra Kragerup Gods. Vi samler alt det bedste et sted, en gang om måneden, så du altid er helt opdateret.

Søg
Generic filters

You have Successfully Subscribed!

Vind en middag for 2

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencen om en middag for 2 i Restaurant Blixen

Hvad er du interesseret i - sæt kryds i flere

GDPR & cookies

Tak for din tilmelding.

X