Karen Coffee
Forfatteren Karen Blixen, f. Karen Christenze Dinesen (1885-1962) hører til familien Dinesen.
‘Som efterkommer af Karen Blixen synes jeg, det er sjovt, 91 år senere, at sælge hendes kenyansk kaffe i vores reception.
Karen Coffee
En kaffedrøm gik i opfyldelse – Karen Coffee ”kom til verden” på Kragerup Gods i 2021. Vi har glædet og du kan herunder læse hvorfor og dernæst smage denne skønne kenyanske kaffe, da den kan købes i vores receptionsbutik for kr. 50,-
Forfatteren Karen Blixen, f. Karen Christenze Dinesen (1885-1962) hører til familien Dinesen. Hendes farfar Adolf Wilhelm Dinesen blev født på Kragerup Gods og var en yngre bror til arvingen Anders Didrich Dinesen af Kragerup. Derfor kom Karen Blixen på Kragerup i sine unge dage for at besøge sin familie.
I 1913 drager Karen til Kenya for at blive gift med Bror Blixen som ”gav” hende den baronessetitel hun drømte om. Med hjælp fra familien i Danmark køber Karen Blixen hendes elskede afrikanske farm ved foden af Ngong Hills udenfor Nairobi. Karen Coffee er navnet på Karen Blixen´s kaffefarm, som fra 1916-1931 producerede kaffe. Der var dog store økonomiske udfordringer at kæmpe med i alle årene; forkerte jordforhold, tørke, sygdom samt krig (1. verdenskrig 1914) som betød importforbud af kaffe i England.
Karen Blixen kæmpede for kaffefarmen og hendes elskede medarbejdere, som var indfødte fra kikuyo stammen, men måtte lukke pga dårlig økonomi i 1931. Karen Blixen var den eneste hvide farmer, der kæmpede for hendes medarbejdere, og sørgede for at de blev overdraget land, hvor de fortsat kunne bo med jord til egen produktion.
Som efterkommer af Karen Blixen synes 8. og 9. generation, det er sjovt, 91 år senere, at få kenyansk kaffe til Kragerup Gods.
Kenya kaffe produceres i højlandet af små kaffefarmere, som leverer kaffen til kooperativer. Kaffen er en velsmagende Arabica kaffe. Kenya er mange kaffesøstres foretrukne kaffeland, og de bedste bønner herfra er med til at sætte den globale standard. Kaffen dyrkes i god, rød vulkanisk jord og beskæftiger mere end seks millioner mennesker. Kaffen sælges på auktioner i hovedstaden Nairobi.
God kaffefornøjelse
Regitze & Birgitte Dinesen
Besøg Kragerup Gods og oplev naturen og historien. Ring eller skriv en mail, så hjælper jeg dig gerne med at booke din oplevelse.
Receptionschef
Sabina Thorup
