Select Page

Aktiv sommerferie med børn på godset

Kom langt ud på landet og nyd den danske sommer på vores 4-stjernede hotel

Tag familien med på en 3-dages aktiv sommerferie i naturskønne omgivelser på Kragerup Gods. Det behøver slet ikke være kedeligt at holde sommerferie i Danmark med børn! En ferie med børn og plads til både aktiviteter og afslapning vil med sikkerhed skabe gode og dejlige minder.

Sommerferie med børn i Danmark

Skal årets sommerferie bruges i Danmark, så overrask familien med et skønt og aktivt godsophold hvor aktiviteter for alle aldre er inkluderet. På Kragerup Gods er der plads til at slappe af og tage et afbræk fra hverdagen. Under jeres ophold kan I hoppe en tur i poolen, dase på de hyggelige værelser, spise lækker mad i Restaurant Blixen eller gå på opdagelse i Kragerups Aktivitetspark – i familiepakken er turpas til flere aktiviteter nemlig inkluderet!

Tag på eventyr i aktivitetsparken og prøv Go Bounce, hvor I kan brænde en masse energi af, udfordr hinanden i en venskabelig konkurrence på fodboldgolfbanen, prøv at løse mysteriet om Stuepigens Hemmelighed eller tag en tur rundt om godset i kano. I har fri adgang til alle disse aktiviteter på første og anden dag i jeres ophold.

Nyd sommerferien i Danmark med børnene og få sjove oplevelser, hyggeligt samvær og smuk natur krydret med lidt udfordringer for hele familien!

Opgrader værelset til superior for 300 kr. ekstra pr. nat eller deluxe for 600 kr. ekstra pr. nat.
Vi gør opmærksom på, at der er lørdagstillæg på 300 kr. samt et enkeltværelsestillæg på 300 kr. pr. nat.

Program for opholdet

Dag 1

Turpas til Kragerup Aktivitetspark med følgende aktiviteter: Go Bounce, fodboldgolf, Stuepigens Hemmelighed og kanosejlads

Check ind på hotelværelse fra kl. 15

Grill-selv-burger til aften i Kragerup Aktivitetspark

Dag 2

Morgenbuffet på godset

Turpas til Kragerup Aktivitetspark med følgende aktiviteter: Go Bounce, fodboldgolf, Stuepigens Hemmelighed og kanosejlads

3-retters middag i Restaurant Blixen til aften

Dag 3

Morgenbuffet på godset

Check ud – og på gensyn

Vi tilbyder flere muligheder for frokost, og derfor er dette ikke inkluderet i opholdet. I kan f.eks. spise i Restaurant Blixen, der serverer lækkert smørrebrød og andre frokostretter, eller i Kragerup Aktivitetspark, hvor I kan købe paninis, toast, kyllingespyd, grill-selv-burgere, m.m.
Vi anbefaler også gerne andre lokale spisesteder, hvis I har lyst til en udflugt.

Timevis af oplevelser i Kragerup Aktivitetspark

I vores skov lige ved siden af godset finder I vores store aktivitetspark, hvor masser af sjove oplevelser venter på jer.

Kragerup Aktivitetspark byder blandt andet på klatreparken Go High, hvor I kan få en aktiv naturoplevelse ud over det sædvanlige. I vores seks kilometer lange klatrepark bliver I udfordret i 5-28 meters højde på de otte baner med varierende sværhedsgrader. Alle fra syv år kan være med og to af banerne er endda “højdeskræks-venlige”. Gør jeg klar til både et adrenalinkick og en smuk udsigt.

I aktivitetsparken kan I også prøve Go Bounce, fodboldgolf, Stuepigens Hemmelighed, kanosejlads, mountainbike og meget mere.

Restaurant Blixen

Restaurant Blixen er beliggende i den smukke kælder i hovedbygningens midterfløj. Her kan man nyde en dejlig frokost eller en god middag i hyggelige omgivelser. Om sommeren er der mulighed for at sidde ude på vores store terrasse og nyde udsigten over park og skov.

Maden i Restauranten skal medvirke til at underbygge og fortælle husets historie og byde på gode madoplevelser. Vi bruger årstidens friske råvarer, urter fra godsets køkkenhave, kød af egen avl og delikatesser fra landmændene i nabolaget. Uanset hvornår på året du vælger at besøge Restaurant Blixen på Kragerup Gods, vil du få serveret mad i særklasse.

Besøg Kragerup Gods og oplev naturen og historien. Ring eller skriv en mail, så hjælper jeg dig gerne med at booke din oplevelse.

Receptionschef
Sabina Thorup

Reception Supervisor Sabina

Poolområde

Når du booker et ophold på Kragerup Gods har du fri adgang til vores poolområde med pool og sauna. Ønsker du et håndklæde eller en badekåbe, kan disse lejes i receptionen.

Bemærk at vi i weekender og ferier har timeslots i vores poolområde, så alle vores gæster får en god oplevelse.

Søg
Generic filters

You have Successfully Subscribed!

Vind en middag for 2

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencen om en middag for 2 i Restaurant Blixen

Hvad er du interesseret i - sæt kryds i flere

GDPR & cookies

Tak for din tilmelding.

X