Aktivt efterårsferieophold med børn
Kragerup byder på en efterårsferie med sjove aktiviteter, hygge og god mad.
Efterårsferieopholdet består af to overnatninger i et skønt værelse, 2-retters middag, hygge om bålet og meget mere. Der vil desuden være pyntet op til halloween!
Voksen
Ankomst søndag den 15. oktober, tirsdag den 17. oktober eller torsdag den 19. oktober- 2 overnatninger i delt dobbeltværelse
- Aktiviteterne: Go High, Kanosejlads, Mysteriet, Fodboldgolf & Go Bounce
- Morgenmad x 2
- Frokost x 1
- Aftensmad x 2
Børn fra 3-11 år
Ankomst søndag den 15. oktober, tirsdag den 17. oktober eller torsdag den 19. oktober- 2 overnatninger i delt dobbeltværelse
- Aktiviteterne: Go High, Kanosejlads, Mysteriet, Fodboldgolf & Go Bounce
- Morgenmad x 2
- Frokost x 1
- Aftensmad x 2
Aktiv efterårsferie på godset med masser af aktiviteter for børnene
Ønsker du et ophold i efterårsferien i børnehøjde, så er vores ‘Aktiv Efterårsferie’, et sikkert hit. Her kan du og dine børn gå på opdagelse i efterårets flotte natur, snitte et uhyggeligt græskar, nyde god mad og opleve de sjove aktiviteter til vands, til lands og i luften – de er både sjove, udfordrende og børnevenlige. Der er rig mulighed for at udforske den halloween pyntede skov med mulighed for at gå på skelet-jagt og lege i halmlabyrinten!
Opholdet er inkl. nedstående. Go High er kun for 7 år og opefter. Go Bounce kan benyttes af børn ned til 4 år og under 4 år ifølge med en betalende voksen på eget ansvar.
Dag 1:
kl. 15.00 Check ind i receptionen i hovedbygningen
kl. 15-17 Sejl en tur i kano eller løs Mysteriet ‘Stuepigens hemmelighed’
kl. 17.30 Aftensmad i skoven, Grill-selv-burger (oksekød) efterfulgt af bålhygge med snobrød og skumfiduser.
*Alternativt kylling eller vegetar/veganer – dette skal bestilles inden ankomst.
kl. 15-20 Besøg det kreative værksted i Kornmagsinet (Her er der mulighed for at lave kastanjedyr, tegne, spille spil m.m.)
Overnatning i delt dobbeltværelse
Dag 2:
kl. 7.30 – 10.30 Morgenmad i hotellets morgenmadsrestaurant
kl. 10.00 Prøv klatreparken Go High og trampolinparken Go Bounce
kl. 12.00-13.00 Frokost i skoven (hjemmelavet suppe)
Efter frokost er der fri leg, dvs. man kan fortsætte på Go High eller Go Bounce, eller man kan prøve fodboldgolf og sejle en tur i kano.
Kl. 10.00-17.00 Kreaværksted (Her er der mulighed for at lave kastanjedyr, tegne, spille spil m.m.)
kl. 18.00 2-retters middag efter køkkenchefen valg i Hvælvingekælderen.
kl. 19.30 Filmaften i Herreværelset
Overnatning i delt dobbeltværelse
Dag 3:
kl. 7.30 – 10.30 Morgenmad i hotellets morgenmadsrestaurant
kl. 10.00 Check ud
På afrejsedagen kan du indtil kl. 12.00 prøve Go Bounce, spille fodboldgolf eller sejle i kano.
I er altid velkommen uden forhåndsbookning at sejle i kano og besøge poolområdet. (Bemærk at vi i weekender og ferieperioder kører med timeslots i vores poolområde, så alle vores gæster, får en god oplevelse) I har også mulighed for at snitte et græskar fra kl. 10.00-18.00 i aktivitetsparken hver dag.
Ønskes en ekstra overnatning
Pris. 595,- pr. voksen / Pris. 300,- pr. barn
Restaurant Blixen
Besøg Restaurant Blixen i forbindelse med jeres aktive efterårsferie på godset. Restauranten er beliggende i den smukke kælder i hovedbygningens midterfløj, hvor I kan nyde en dejlig frokost eller en god middag i hyggelige omgivelser. Om sommeren er der mulighed for at sidde ude på vores store terrasse og nyde udsigten over park og skov.
Vi anvender årstidens friske råvarer, sæsonens urter, spiselige blomster, frugt og bær fra godset. Vi har fokus på god service, delikatesser fra landmændene i lokalområdet og velsmagende mad af høj kvalitet – vores kød, fisk og grønt er nøje udvalgt hos velansete leverandører.
Kragerup har også en mindre besætning af højlandskvæg, som går ude hele året. Kødet fra kvæget er dejlig mørt og bliver bl.a. brugt til bøffer, spegepølser og burgere. Godskøkkenet kreerer dansk mad med franske traditioner. Uanset hvornår på året du vælger at besøge Restaurant Blixen på Kragerup Gods, vil du få serveret mad i særklasse.
Go High Aktivitetspark
Ønsker du et ophold i efterårsferien med børn, så er Kragerup Gods den oplagte destination. Her kan du blandt andet prøve kræfter med Danmarks første klatrepark Go High. Klatreparken består af 8 klatrebaner med højder fra 5-28 m. som tilsammen har 3500 m. svævebaner. For at prøve Go High er der en aldersgrænse på 7 år og maks. 130 kg. Har man mindre børn med, er Danmarks første trampolinpark i træerne, Go Bounce oplagt at prøve. Her kan alle børn fra 4 år og op efter være med. Vi tilbyder også fodboldgolf for hele familien, et 7 km. MTB-track og meget mere.
Besøg Kragerup Gods og oplev naturen og historien. Ring eller skriv en mail, så hjælper jeg dig gerne med at booke din oplevelse.
Receptionschef
Sabina Thorup

Poolområde
Når du booker et ophold på Kragerup Gods har du fri adgang til vores lille poolområde med pool og sauna. Ønsker du et håndklæde og/eller en badekåbe, kan det lejes for henholdsvis 20 og 40 kr i receptionen.
Bemærk at vi i weekender og ferieperioder kører med timeslots i vores poolområde, så alle vores gæster, får en god oplevelse.