Inspirationsdage for mødebookere
Fokus på møder, firmafester & aktiviteter på Godset
Lad os inspirere dig med alle de muligheder, Kragerup Gods byder på – vi lover, at du bliver overrasket!
Gør brug af denne unikke mulighed for at opleve vores skønne faciliteter for møder, firmafester og aktiviteter.
Kragerup Gods forener 700 års historie med moderne konferencefaciliteter. Siden 1998 er Godset udviklet fra landbrug til 4-stjernet hotel med restaurant, mødevenue og aktivitetspark. Regitze Dinesen, 9. generations godsejer, viderefører stolt arven med fokus på at drive Godset på en forsvarlig miljømæssig måde og med en innovativ tilgang, der skaber værdi for vores gæster. Vi ser frem til at dele oplevelserne med dig.
Program for inspirationsdagene:
Velkomst og godsfortælling af godsejer Regitze Dinesen inkl. kaffe & kage i vores hyggelige stuer
Rundvisning og introduktion til team-aktiviteter
Bålhygge i Shelterbyen med friskbagte pizzaer
Tak for i dag.
Praktisk beklædning anbefales og du er velkommen til at tage din veninde, kollega eller ægtefælle med.
Datoer & tidspunkter:
Tirsdag den 5. maj 2026 kl. 16.00-20.00. Tilmeldingsfrist: 28. april 2026
Mandag den 5. oktober 2026 kl. 15.00-19.00. Tilmeldingsfrist: 30. september 2026
Varighed: 4 timer
Tilmelding: Send din motivation for deltagelse til Caroline Rye
Godsskattejagt for virksomheder
Gratis godsskattejagt ifm. Arbejdspladsernes Motionsuge
Vi inviterer dig og dine kolleger på Godsskattejagt ifm. Arbejdspladsernes Motionsuge.
Kragerup Gods støtter op om Arbejdspladsernes Motionsuge 2026, der opfordrer kollegaer på tværs af fag og afdelinger til at dyrke mere motion og samtidig styrke den indbyrdes relation og sammenholdet.
I den forbindelse inviterer Kragerup Gods dig og dine kollegaer til en aktiv firmadag. Vi stiller ‘Godsets Skattejagt’ gratis til rådighed. Vores instruktører vil sætte jer i gang med vores teoretisk udfordrende Godsskattejagt med 8 poster fordelt på Godsets grønne arealer. Hvert hold skal samarbejde om at løse opgaverne for at finde frem til skatten, og I kan fuldføre skattejagten i jeres eget tempo. Udover en dejlig gåtur i vores smukke omgivelser, garanterer vi en aktiv oplevelse, der rykker jer tættere sammen, giver hjernegymnastik, smil og sammenhold.
Vi bestræber os på at opstarte hold hver hele time fra kl. 14 med sidste starttid kl. 16.
Vores afbestillingspolitik er 48 timer forinden arrangementet.
Dato & tidspunkt: Torsdag den 8. oktober 2026. Ankomst mellem kl. 14.00–16.00
Varighed: Ca. 1,5 time
Tilmeldingsfrist: 2. oktober 2026
Tilkøb:
Et stykke frugt, kildevand og muslibar kr. 50 pr. person
Et skumfidus-kit kr. 60 pr. person
Frisklavet pizza (pepperoni, skinke eller vegetar) og en øl/sodavand kr. 115 pr. person
Tilmelding: Kontakt Caroline Rye her
Kontakt mig for et skræddersyet arrangement eller et privat inspirationsbesøg med rundvisning på vores historiske gods
Caroline Rye, Salgschef
cr@kragerup.dk / (+45) 52 10 34 53