Nisseskattejagt
Gløgg og æbleskiver
Sjove juleaktiviteter
Juledag med familien på Kragerup Gods
En stemningsfuld juledag for virksomheder og deres familier
Kragerup Gods inviterer virksomheder og deres familier til en stemningsfuld juledag i smukke omgivelser. Vi har skabt en dag fyldt med hyggelige aktiviteter, god mad og julehygge for både børn og voksne – med nisser, julemand og oplevelser, der skaber fælles minder.
Tag familien med på nisseskattejagt, løs sjove gåder og hjælp julemanden med at finde nøglen til skattekisten. Oplev hestevognskørsel i vinterlandskabet, prøv bueskydning i julemandens forrådskammer, og hyg jer med skumfiduser over bål. Der er også kreative sysler i juleværkstedet, fodboldgolf og legeplads for både store og små.
Deltagere deles op i mindre grupper, som bevæger sig rundt på godset til forskellige poster – nogle af posterne er bemandet. Juleaktiviteterne er udviklet med fokus på leg, samarbejde og julestemning, og egner sig til både børn og voksne.
Eksempel på juleprogram
Kragerup Gods er klar til at byde jeres ansatte eller medlemmer med familie velkommen til en familie-julehygge-dag på Godset. Jeres base for dagen vil være Kviestalden, der med sine 365 m² har god plads til op til 220 deltagere. Vi dækker op ved langborde, så hver familie kan sidde samlet. Dagens aktiviteter foregår primært udenfor i godsets park, skov og aktivitetspark.
09.00: Ankomst & velkomst med optakt til dagens aktiviteter. Eventuelt med en let morgenforplejning
09.30: Aktivitetsprogram med nisseskattejagt og forplejning undervejs
12.30: Fælles frokost f.eks. byg-selv-burgere og varm suppe
13.30: Tak for i dag og få et juletræ med hjem eller forlæng oplevelsen ved at fælde et selv i skoven
Vi skræddersyr arrangementet, så de matcher jeres antal, aldre, aktivitetsniveau samt budget.
Kontakt mig for et skræddersyet arrangement eller et privat inspirationsbesøg med rundvisning på vores historiske gods
Caroline Rye, Salgschef
cr@kragerup.dk / (+45) 52 10 34 53



