Godsejerens gourmetophold

Gourmetophold

Når du booker et romantisk gourmetophold på Sjælland, vil du nyde delikatesser fra godskøkkenet, dertilhørende vine og lækker morgenbuffet dagen derpå.

  • NKaffe & kage
  • NAperitif
  • N5-retters middag med vinmenu i Restaurant Blixen efter køkkenchefens valg
  • NFri adgang til poolområde
  • NOvernatning i et af vores superiorværelser
  • NStor morgenbuffet

Priser fra:4.595,-

Se opgraderinger og tillæg
  • Lørdagstillæg 300 kr.
  • Opgradering til et deluxeværelse i hovedbygningen 600 kr.
  • Tillæg for enkeltværelse 300 kr.

Restaurant Blixen på Kragerup Gods

Klassiske retter med franske traditioner

I godsets stemningsfulde hovedfløj finder I Restaurant Blixen. Det gamle godskøkken i kælderen med bevaret brændekomfur og kobbergryder har i hundredvis af år været godsets hjerte, og byder i dag på mad i særklasse i charmerende omgivelser.

Restaurantens køkkenchef serverer dansk mad lavet på sæsonens bedste råvarer – ofte fra lokale producenter eller godsets egen have. Han er derudover inspireret af det franske køkken, hvorfor I kan forvente franske teknikker og smage i retterne. Friskhed, høj kvalitet og kort distance fra jord til bord er signatur for restauranten, og vi sørger for af at få så meget smag ud af enkelte råvarer som muligt.

Glæd jer til at smage Restaurant Blixens 5-retters menu, der er inspireret af årstiden.

Start eller slut dagen med afslapning i poolen

Forkæl dig selv med en svømmetur i vores pool, et hvil i saunaen eller prøv den selvbetjente fodspa. Oplev roen og stilheden i poolområdet, som frit kan benyttes under dit ophold.

Besøg Kragerup Gods – oplev naturen og historien. Kontakt os, så hjælper jeg dig gerne med at booke din oplevelse.

Sabina Thorup, Receptionschef
info@kragerup.dk / (+45) 58 26 12 50

Gourmetophold i eksklusive omgivelser

Kragerup Gods’ historie går helt tilbage til den tidlige middelalder, hvor Kragerup var en herreborg ejet af ridder Mathæus Jacobsen Taa. I dag er godset en eftertragtet destination for både par, familier og konferencegæster, der ønsker en hel unik kulisse til deres weekendophold, bryllup eller teambuildingdage. Godsets Restaurant Blixen er navngivet efter Karen Blixen (f. Karen Christenze Dinesen), hvis familie har ejet godset siden starten af 1800-tallet, og godset er fortsat i Dinesen-familien i dag.

Restaurant Blixen byder på udsøgte måltider, hvor du bliver forkælet med mad i særklasse, og hvor råvarerne har haft en kort rejse fra jord til bord. Vi råder nemlig både over vores eget landbrug og har tætte samarbejder med lokale og udvalgte producenter. Gourmetopholdet på Kragerup Gods er derfor jeres mulighed for at få en helt enestående gastronomisk oplevelse i historiske og eksklusive rammer, der garanterer dig en oplevelse, du sent vil glemme.

Et gourmetophold på Kragerup Gods er designet af professionelle med en utrættelig passion for god mad og lige så god vin, hvilket du med garanti vil kunne smage på et gourmetophold. Nedenfor kan du læse nærmere om, hvad dit gourmetophold indeholder.

Indkvartering på superiorværelse

Dit gourmetophold inkluderer en overnatning på et af vores superiorværelser i godsets avlsbygninger. Værelserne er hver især forskellige fra hinanden og indrettet med øje for detaljen og den historiske atmosfære, som godset emmer af. Værelserne har komfortable dobbeltsenge, badeværelse (enkelte med badekar) og er yderst rummelige.

Madoplevelser ud over det sædvanlige

Du møder ind til kaffe og kage i vores havestue ved ankomst samt en lækker aperitif. Gourmetopholdet kommer særligt til sin ret ved aftenens 5-retters middag, hvor du vil smage, hvordan en sammensætning af årstidens råvarer, friske hjemmedyrkede urter og grøntsager samt kød af høj kvalitet skaber en udsøgt symfoni på din tallerken. Vi elsker at søge inspiration i godsets arkiver, og vores godskokke har derfor også genskabt og moderniseret flere retter fra Sophie Dinesens gamle kogebog fra 1829.

Din 5-retters middag akkompagneres af en udsøgt vinmenu designet til at forhøje smagsoplevelsen, og du vil afslutte aftenen i et vores skønne superiorværelser. Dagen derpå venter der dig en skøn og forfriskende morgenmad.

Klar til adrenalinkick og mad i særklasse med smuk udsigt

Du er mere end velkommen til at besøge Kragerup Aktivitetspark i skoven. Her er der masser af oplevelser der venter på dig. Prøv f.eks. Danmarks første klatrepark i træerne, Go High, Danmarks første trampolinpark i trætoppene, Go Bounce, vores 18-hullers fodboldgolf eller en af vores andre sjove aktiviteter.

Vi hjælper gerne med alle de spørgsmål, som du skulle have

Vi står til rådighed for de mindste spørgsmål du skulle have. Du er mere end velkommen til at ringe eller skrive til os på (+45) 58 26 12 50 og info@kragerup.dk. Eller du kan måske finde svar på dit spørgsmål i vores ofte stillede spørgsmål. Her er der bl.a. svar på åbningstider, check ind og ud, morgenmad og meget mere.