juli, 2022

2022tors28jul12:00 am5:00 pmJazz koncert på terrassenIntimt, frugtbart og rørende musikalsk møde12:00 am - 5:00 pm Pris fra: 495

Detaljer

Jazz koncert på terrassen

Torsdag den 28. juli præsenterer Kragerup Gods to af de mest populære og respekterede jazzmusikere i Europa ved en enestående frokostkoncert. Der venter et intimt, frugtbart og rørende musikalsk møde mellem en stor sangerinde og en fantastisk bassist og musiker. Det er danske Cæcilie Norby og svenske Lars Danielsson. De er i bogstaveligste forstand jazzens drømmepar – både på scenen og hjemme, idet de er gift.

Cæcilie Norby er en af landets mest imponerende sangerinder. Fra sit gennembrud for godt 30 år siden med rock og pop i orkestre som ”Frontline” og ”OneTwo” har hun været på musikalske udflugter både til klassisk musik og navnlig jazzen, der så at sige er hendes musikalske modersmål. Det deler hun med sin mand, den svenske bassist Lars Danielsson. Deres eminente samarbejde dokumenteres i programmet ”Just the two of us”, som også er fastholdt på et populært allbum.

Allerede i halvfemserne blev Cæcilie Norby den første europæiske sangerinde, der opnåede kontrakt med legendariske Blue Note, hvilket bl.a. førte til samarbejde med verdensstjerner som Chick Corea og John Scofield. Også Lars Danielsson har gjort en stor international karriere i selskab med bl.a. musikere som Charles Lloyd, Mike Manieri og Brecker brødrene. Danielsson spiller bas med både fingre og bue. Han mestrer også cello og er desuden en fin guitarist. Cæcilie Norbys sang spænder fra det mest følsomme pianissimo til det kraftfulde ekspressive, og samtidig kan hun akkompagnere med diverse rytmisk percussion.

Program:
Kl. 12.00 Baren åbner
Kl. 12.30 Lækker frokostanretning på terrassen
Kl. 13.30-15.00 Jazzkoncert (2×45 min.)
*I tilfælde af dårlig vejr, rykkes frokosten samt jazzkoncerten i den smukke kviestald *

Pris:
495,- pr. person

Overnatning fra torsdag til fredag:
Standardværelse 2 personer kr. 1100,-
Superiorværelse 2 personer kr. 1400,-
Deluxeværelse 2 personer kr. 1700,-

Reservation: info@kragerup.dk eller tlf. 58 26 12 50

Vores afbestillingspolitik er 7 dage forinden arrangementet.

Køb din billet her

Tid

(Torsdag) 12:00 am - 5:00 pm

Pris fra

495

Søg
Generic filters

You have Successfully Subscribed!

Vind en middag for 2

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær med i konkurrencen om en middag for 2 i Restaurant Blixen

Hvad er du interesseret i - sæt kryds i flere

GDPR & cookies

Tak :) Du er nu tilmeldt!

X