Blind leder

Samarbejde, kommunikation og strategi

Blind leder

Er I gode til at fastsætte en strategi og samtidig følge den, eller må I justere undervejs? Med øvelsen blind leder udfordrer vi jer med en simpel opgave, hvor I får til opgave at lægge en strategi for at kunne løse den – herunder lave klare regler for kommunikationen.

Opgaven handler om at samarbejde og få 2 forskellige reb til at ligge på en bestemt måde inden for et markeret område. Når strategien er lagt går I i gang med at løse opgaven. Undervejs udfordrer vi jeres strategi og ser, hvordan kommunikationen udvikler sig. Hvem tager styringen og sikrer, at målet opnås? Hvem kan se muligheder? Hvem byder ind med løsninger, og er der nogle som blot kører på frihjul?

Det kan umiddelbart lyde nemt, men det er det bestemt ikke. Alle deltagere får tildelt øjenmasker, som skal forblive på under hele øvelsen og her er det kommunikationen der kommer på prøve.

En udfordrende teambuilding øvelse, der tester jeres evne til at skabe overblik og udtænke kreative løsninger i kombination med jeres evne til at samarbejde og kommunikere.

 

Bliv opdateret!

Vores Nyhedsbrev

Vær blandt de første til at få de vigtigste nyheder, skønneste historier og bedste tilbud fra Kragerup Gods.