Kragerup Gods – et levende dansk herregårdshjem med rødder tilbage til 1327 – danner rammen for denne særlige oplevelse, hvor kvalitet, ro og natur mødes. En dag til dig, der ønsker at trække stikket, finde ro og give kroppen ny energi.
Vi starter med nærende yoga og dyb afspænding gennem yoga nidra. Efter en let, sund frokost er der tid til at bevæge dig rundt på egen hånd, nyde godsets faciliteter og gå en tur i naturen. Om eftermiddagen mødes vi igen til Fascial Flow – en blid bevægelsesform, der frisætter og smidiggør bindevævet – og slutter dagen med sunde snacks og en inspirerende mini-talk om bindevævets betydning for vores velvære og hudsundhed.
Undervisningen varetages af Katja Kunimori Hollnagel, yogalærer og skin- og fascia-specialist hos Yrolí. Dagen er skabt til at støtte nervesystemet, styrke kroppen indefra og skabe balance – både fysisk og mentalt.
Vores tilgang er blid, men virkningsfuld. Et opgør med præstationskultur og hurtige fixes – og en invitation til at møde dig selv med nysgerrighed og respekt 💙
Hvad du får
- Adgang til godsets naturskønne omgivelser
- Yoga og yoga nidra
- Fascial flow (bindevævsbevægelse)
- Mini-talk om bindevævets betydning for hud og sundhed
- Sund og nærende forplejning hele dagen



