Stemningsfuld jazzkoncert på godset

Sommerjazz i herskabelige rammer

Gør dig klar til en uforglemmelig eftermiddag med sommerjazz på Kragerup Gods, når vi byder velkommen torsdag den 16. juli!

Den hyggelige sommerjazzkoncert finder sted i den charmerende Kviestald, som danner den perfekte kulisse for en nærværende musikoplevelse. Her er det muligt at købe snacks og drikkevarer, som kan nydes under koncerten. Dørene åbner kl. 13:30, og vi lover en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.

En unik, svensk koncertoplevelse

Oplev den svenske sangerinde Iris Bergcrantz, der med sin krystalklare og nærværende vokal har taget både anmeldere og publikum med storm i Sverige og Danmark. Sammen med sin danske kvartet skaber hun et stemningsfuldt og personligt univers, hvor jazz møder eksperimenterende pop, svensk folkemusik og klassiske elementer.

Hun er aktuel med albummet “Vi fanns förut”, hvor hun med stor følsomhed udforsker temaer som identitet, relationer og livets overgange. Iris har optrådt internationalt og været nomineret til både DMA og svensk Grammy, og vandt i 2024 en DMA med gruppen Åkervinda.

Glæd dig til en nærværende og stemningsfuld sommereftermiddag på Kragerup Gods.

Frokost i Restaurant Blixen før koncerten

Forkæl dig selv med en skøn frokost i vores charmerende Restaurant Blixen, inden koncerten begynder. Vi serverer to delikate stykker smørrebrød efter køkkenchefens valg – en smagsoplevelse sammensat af sæsonens bedste råvarer. Du kan vælge mellem tre seating-tidspunkter: kl. 12:00, 12:15 og 12:30. Pladserne er begrænsede, så skynd dig at reservere dit bord!

Du kan reservere bord ved at skrive til info@kragerup.dk eller ringe til os på 58261250

Program

Kl. 12:00, 12:15, 12:30: Tilkøb af to stykker smørrebrød i Restaurant Blixen
Kl. 13:30: Dørene åbner til koncerten
Kl. 14:00-15:30: Jazzkoncert med Iris Bergcrantz Kvartet

Praktisk info

Priser
Koncertbillet: 195 kr. pr. person
Tilkøb: To stykker smørrebrød i Restaurant Blixen: 275 kr. pr. person

Vores afbestillingspolitik er 7 dage forinden arrangementet.

Der tages ikke forbehold for spisepræferencer og allergier til vores årshjulsarrangementer, da menuen er fastsat på forhånd.

Dato:

tors 16. jul 2026

Tidspunkt:

14:00
15:30

Priser fra:

195 kr.

Giv os et kald, hvis du har spørgsmål til arrangementet:

Koncerter

Store koncertoplevelser i unikke rammer

Dyk ned i en verden af store lydoplevelser kombineret med gastronomi på topniveau. Hos Kragerup Gods tilbyder vi dinnerkoncerter i samarbejde med vores restaurant, Blixen. Se vores kommende dinnerkoncerter her.