Masser af gratis sjov i påsken
Tag familien med på en sjov påskejagt i Kragerup Aktivitetspark! Rundt omkring i parken har vi hængt farverige påskeæg op – men hvor mange kan du finde? Tæl æggene og aflever dit svar i receptionen. Hvis du har det rigtige antal, venter der en lille præmie!
Hold øje med vores maskot, Eddie Eigil, som du kan møde hver dag – måske kigger påskeharen også forbi med ekstra overraskelser!
Tag et billede med Eddie eller påskeharen, og del det på Instagram med #KragerupAktivitetspark
Masser af sjove aktiviteter for hele familien
Udover påskejagten kan I give jer i kast med vores mange sjove aktiviteter:
Go High – Klatr til tops i vores eventyrlige klatrepark og udfordre jer selv på sjove og spændende baner.
Go Bounce – Hop løs i vores trampolinpark, hvor smil og røde kinder er garanteret!
Fodboldgolf – Test jeres fodboldfærdigheder på vores fodboldgolfbane og dyst mod hinanden.
Stuepigens Hemmelighed – Løs et spændende mysterium fyldt med gåder, mystik og historiske hemmeligheder.
Hygge ved bålet
Efter en aktiv dag kan I nyde en pause ved bålet, hvor der er mulighed for at lave pandekager eller riste skumfiduser.
Du kan finde vores maskot, Eddie Eigil hver dag i parken, og er du heldig, så hopper påskeharen også forbi med påskeæg! Husk at tage et billede med Eddie og påskeharen og forevig øjeblikket! Brug hashtag #EddieEigil på instagram og del dit møde med Eddie!
Få tre oplevelser i én med vores kombibillet
Vil du prøve flere aktiviteter? Med vores kombibillet får du adgang til Go High, Go Bounce og fodboldgolf – til en fordelagtig pris. Det er den perfekte måde at få en hel dag fyldt med sjov og spænding!
Forplejning – lækker mad i det fri
Når sulten melder sig, kan du besøge vores foodtruck, der serverer autentiske italienske pizzaer – frisklavet i en glohed stenovn.
Kom og vær med til en festlig påske i Kragerup Aktivitetspark! Vi glæder os til at se jer til masser af sjov, hygge og eventyr.
Restaurant Blixen byder på en lækker påskefrokost den 17. – 20. april, hvor vores dygtige køkkenchef har sammensat en lækker påskemenu med alle de klassiske retter lavet på de bedste råvarer.