Mød Birgitte Dinesen, 8. generations godsejer, som fortæller om Kragerups historie, der går helt tilbage til 1327. De levende fortællinger krydres med historiske hændelser, betydningsfulde personligheder, spøgelser og egne barndomsminder.
Birgitte Dinesen fortæller også om Kragerup Gods’ forvandling fra traditionelt landbrug til moderne virksomhed. I dag består Godset af et hotel med 57 værelser, et velrenommeret venue for selskaber og konferencer, en stor aktivitetspark med Danmarks første klatrepark, seks vindmøller samt et stort land- og skovbrug.
Rundvisning og sødt
Arrangementet byder på en rundvisning med Birgitte Dinesen, som blandt andet vil tage jer rundt i selve hovedbygningen, ud i parken, omkring avlsbygningerne og ned i skoven, hvor I finder Kragerup Aktivitetspark. Rundvisningen starter i hovedbygningen, hvor der serveres kaffe og kringle efter familieopskriften fra 1829.
Frokost i Restaurant Blixen
Har I lyst til en hyggelig frokost inden rundvisningen? Så book bord i Restaurant Blixen, der serverer lækkert traditionelt smørrebrød. Det er muligt at spise kl. 12, kl. 12.30 og kl. 13 ved forudbestilling. Vi byder på to stk. udvalgt smørrebrød til 220 kr. pr. person.




