Vi har pyntet op til Halloween med græskar, spindelvæv og masser af skræmmende sjove oplevelser for hele familien. Oplev vores fortryllede Halloweenskov, prøv kræfter med vores halmlabyrint, og deltag i spændende aktiviteter, hvor både gys og grin er garanteret. Kom og mærk efterårets magi – hvis du tør.
Halloweenpas for børn – og nu også voksne
Vi har lyttet til her, og i år er vores Halloweenpas også tilgængeligt for voksne. Det betyder, at hele familien kan være med til at skære græskar, bage pandekager over bål, gå på skeletjagt og hoppe løs i Go Bounce. Og de voksne? De kan godt glæde sig. Der gemmer sig nemlig en gyseligt god besparelse i Halloweenpasset – men præcis hvad det er, er en overraskelse.
Med et Halloweenpas i hånden har I adgang til sjove Halloween-aktiviteter, der bl.a. inkluderer:
- Fri adgang til Go Bounce
- Skær dit eget græskar
- Bag pandekager over bål
- Gysende historiefortælling i vores shelterby
- Tag på skeletjagt
- Få en uhyggelig god gave til børn eller voksne
- Eksklusiv rabat på Go High klatrepark
Pris: 125 kr. (værdi over 340 kr.)
Dette kan I opleve til Halloween
Kom og oplev disse aktiviteter ganske gratis:
- Gå på opdagelse i den mørke Halloweenskov
- Far vild i vores store halmlabyrint og find vejen ud
- Dyst i græskar-kryds-og-bolle
- Mød vores søde maskot, egernet Eddie Eigil, som elsker både slik og ballade
Aktivitetsparken er åben
Som altid kan I også kaste jer ud i masser af sjove aktiviteter:
- Klatre højt til vejrs i Go High klatreparken
- Hop løs i Go Bounce – vores store trampolinpark i trætoppene
- Tag en tur på fodboldgolfbanen
- Sejl en runde i kano
- Prøv kræfter med vores mountainbikerute og omring jer selv med den smukkeste natur i susende fart
Mad & hygge under åben himmel
Når sulten melder sig, står vores foodtruck klar med friskbagte pizzaer samt loaded fries og vores reception i aktivitetsparken har søde og salte snacks samt varme og kolde drikke. Sæt jer til rette og nyd efterårsferien i de smukke omgivelser.
Halloween i Kragerup Aktivitetspark er en oplevelse, I ikke vil gå glip af. Kom og vær med til sjov, gys og masser af efterårshygge.
Sæt kryds i kalenderen i uge 41 og 42 og oplev Halloween i aktivitetsparken på Kragerup Gods.
Vil I have endnu mere tid til familiehygge? Book vores 3-dages ophold i efterårsferien med hotelluksus, lækker mad og sjove aktiviteter for hele familien.
Læs mere om Aktiv Efterårsferie her









