Tag din far, farfar eller søn med til en stemningsfuld eftermiddag og aften på godset, hvor godsforvalteren tager imod jer med en af vores store John Deere traktorer. Arrangementet byder på portvinssmagning med eksklusivt besøg, rundvisning og en udsøgt 2-retters middag i Restaurant Blixen. En oplevelse, der kombinerer velsmag og historiefortælling.
Særligt besøg af Niels Strøjer Rasmussen – portvinskender i verdensklasse
Denne Fars Dag får I glæde af et eksklusivt besøg af Niels Strøjer Rasmussen, som er en af Danmarks førende eksperter i portvin. Med sin enorme viden, sit smittende engagement og sin sans for detaljer tager han jer med på en rejse gennem portvinens historie, druesorter og håndværk. Niels er adlet som Ædel Ridder i det portugisiske portvinsbroderskab Confraria do Vinho do Porto, og arrangementet er en sjælden mulighed for at møde en ekspert af hans kaliber. Det bliver en lærerig og festlig smagning, hvor både nybegyndere og garvede portvinselskere kan få noget med hjem.
Rundvisning med godsforvalteren
Kom også med bag kulisserne på Kragerup Gods’ landbrug, når godsforvalter Søren Møller deler ud af sin viden, sine erfaringer og ikke mindst sine bedste anekdoter fra hverdagen på godset. I får et unikt indblik i vores landbrugsdrift, ser de moderne maskiner og hører historien om, hvordan vi arbejdet med bæredygtighed har udviklet sig de sidste mange år. Det er en rundvisning, der forener passionen for landbruget med kærligheden til det gode håndværk.
Fars dag-menu i Restaurant Blixen
Arrangementer byder også på en 2-retters middag, hvor køkkenchefen hylder de gode råvarer og den store smag. På menuen er blandt andet Beef Wellington à la Kragerup Gods – en klassiker, der emmer af kvalitet og forkælelse. Efter middagen kan I blive hængende og nyde den lyse sommeraften på terrassen, hvor baren holder åbent med kølige øl, cocktails og et nøje udvalgt vinkort.
Giv din far, farfar eller søn en dag, hvor han er i centrum. Lad ham mærke, hvor meget han betyder, og skab nye minder sammen i historiske rammer.
2-retters middag
Menu kommer snarest




