Med mere end 30 år på den danske musikscene, utallige hits med Big Fat Snake og en stærk solokarriere, er Anders Blichfeldt en af Danmarks mest markante stemmer. Til denne koncert står han alene på scenen, hvor han inviterer publikum med på en musikalsk rejse gennem livets mange faser. Publikum kan opleve alt fra ikoniske Big Fat Snake-klassikere til nyere sange og personlige fortællinger fra et levet liv – leveret med både humor, ærlighed og varme.
Koncerten er inspireret af livets forandringer – når børnene flytter hjemmefra, når livet skifter tempo, og når man begynder at se tilbage på de oplevelser, der har formet én. Glæd dig til en aften, hvor publikum både skal grine, synge med og måske fælde en tåre, når musik og fortællinger smelter sammen til en livsfejring med en af Danmarks stærkeste stemmer.
Musik og gastronomi
Dinnerkoncerterne på Kragerup Gods kombinerer gastronomi, live musik og overnatning. Aftenen starter med en aperitif og fortsætter med en 3-retters middag fra Godskøkkenet, før koncerten begynder kl. 21:00. Efter koncerten kan aftenen fortsætte i baren eller i godsets hyggelige stuer, og går på hæld i et af vores skønne værelser.
Middag med afsæt i sæson og kvalitet
Restaurant Blixens køkken danner rammen om dinnerkoncerternes gastronomiske del, hvor der arbejdes med sæsonens bedste råvarer og stor respekt for smagen. Menuen tager udgangspunkt i det klassiske danske køkken, fortolket med et nutidigt præg. Du serveres en 3-retters middag, hvor både smag, æstetik og kvalitet er nøje afstemt for at skabe en fuldendt oplevelse. Den opmærksomme service sikrer en behagelig aften, hvor middagen og koncerten smelter sammen i en stemningsfuld og eksklusiv helhed.
Overnatning i historiske rammer
Forlæng oplevelsen med en overnatning på Kragerup Gods og nyd roen efter en aften med musik og middag. Du bor i et dobbeltværelse – enten i hovedbygningens deluxeværelser eller i Superior- og standardværelser i de charmerende avlsbygninger. Opholdet inkluderer morgenmad, så dagen starter i afslappede omgivelser.
Ønsker du ekstra forkælelse, kan du tilkøbe adgang til godsets velværeområder. Opgradering af værelse kan arrangeres ved henvendelse til receptionen på info@kragerup.dk.
FAQ
Kan man købe billet til koncerten uden middag?
Koncerten er en del af dinnerkoncept og kan kun købes med middag eller middag og overnatning.
Hvordan sidder man under middagen?
Til middagen og koncerten sidder man ved runde borde eller langborde sammen med andre gæster.
Er der mulighed for overnatning efter koncerten?
Ja, du skal blot vælge pakken med overnatning ved køb.
Kan man opgradere værelset?
Ja, ved at kontakte receptionen direkte efter booking på info@kragerup.dk.
Kan man tilkøbe adgang til velværeområderne på Kragerup Gods?
Hvis du køber en billet til dinnerkoncerten med overnatning har du mulighed for at tilkøbe adgang til godsets velværeområder. Kontakt blot receptionen på info@kragerup.dk.
Hvor købes billetter til dinnerkoncerten?
Billetter med eller uden overnatning købes via Ticketmaster.









