Teambuilding på Sjælland
På Kragerup tilbyder vi mange teambuildingaktiviteter med fokus på den sjove og aktive pause under konferencen.
Øvelserne er designet til at udfordre jeres kreativitet samt kommunikations- og samarbejdsevner. Om I ønsker at understøtte teorierne fra konferencelokalet eller blot afholde et underholdende event for personalet, er resultatet bedre trivsel og fællesskab. Vi skræddersyr gerne jeres program, om I er her på konference, til firmaarrangement eller privat til f.eks. polterabend. Vores erfarne instruktører sikrer jer en lærerig og inspirerende oplevelse samt et godt grin til vands, til lands og i luften.
Faciliteret teambuilding
På Kragerup har vi mange dygtige instruktører der gerne facilitere jeres teamdag og teambuildingøvelser.
Teamtræning og analyse
Få en fuldt faciliteret teamdag af vores erfarne teambuilding konsulent Ole Rasmussen
Vinteraktiviteter
Fra november til april tilbyder vi nu indendørs aktiviteter og teambuilding.
Besøg Kragerup Aktivitetspark og oplev naturen. Ring til os eller skriv en mail, så booker vi din oplevelse i skoven.
Eventchef
Mette Kannikeskov

Archery attack
Lad pilene flyve om ørerne på jer og udfordre kollegaerne i et sjovt samt tempofyldt spil archery attack.
Varighed 1 time. – Antal pers: min. 10 – Pris: 250,- pr. pers.
Blind kanoræs
2 er ’blinde’ og 1 kommanderer. På turen rundt i voldgraven kommer I forbi flere forhindringer.
Varighed 1 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 250,- pr. pers.
Blind leder
Hvem tager styringen? Hvem tager afstand? Alle skal have bind for øjnene. Øvelsen kræver planlægning, kommunikaiton og tillid.
Varighed 1 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 200,- pr. pers.
Bueskydning
Dyst imod dine kollegaer i bedste Robin Hood stil. Hvem mon er den bedste skytte?
Varighed 1 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 300,- pr. pers.
Fodboldgolf
Kan du skyde hole-in-one? Fodboldgolf kan bedst beskrives som minigolf i megastørrelse.
Varighed 1,5-2 timer – Antal pers: min. 2 – Pris: 125,- pr. pers.
Flugten fra køkkenchefen
Denne øvelse er favoritten blandt vores gæster. Kan alle komme tørskoet over voldgraven?
Varighed 1 time. – Antal pers: min. 10 – Pris: 300,- pr. pers.
Gods Skattejagt
Vores Gods Skattejagt består af 8 teoretiske udfordringer, som holdene skal samarbejde om at løse.
Varighed 1-1,5 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 200,- pr. pers.
Hejs flaget
Hvordan vil I i fællesskab hejse et flag? Øvelsen kræver planlægning og samarbejde.
Varighed 1 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 200,- pr. pers.
Jacobstigen
I skal sammen løfte hinanden op. Det ser legende let ud, men trinene er høje. Øvelsen har fokus på tillid, planlægning og samarbejde.
Varighed 1,5 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 300,- pr. pers.
Jorden er giftig
Der skal udtænkes en strategi – hold tungen lige i munden og find balancen frem.
Varighed 30 min. – Antal pers: min. 10 – Pris: 150,- pr. pers.
Mega bordfodbold
I Megabordfodbold skal I konkurrere i 2 hold, som var I spillere i et klassisk bordfodboldspil.
Varighed 1 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 200,- pr. pers.
Orienteringsbounce
Hop i kondiskoene og løs spændende teoretiske opgaver i trampolinparken Go Bounce.
Varighed 1 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 150,- pr. pers.
Rappelling
Snak hinanden stærke med positiv opbakning og gåpåmod.
Varighed 1,5 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 300,- pr. pers.
Taktikeren
Kan I holde hovedet koldt under pres?
Varighed 1 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 250,- pr. pers.
Træn din kommunikation
Denne teambulding øvelse er delt op i 3 dele. Hver øvelse styrker jeres kommunikation og har fokus på detaljen.
Varighed 1,5 time – Antal pers: min. 10 – Pris: 300,- pr. pers.
Vin- og portvinssmagning
Vores vinsmagning holdes i en afslappet og uformel tone, så alle kan være med. Perfekt firmaindslag efter en lang dag i konferencelokalet eller inden middagen i Restaurant Blixen.
Målbevidst teambuilding
Har du et ønske om at styrke samarbejdet mellem medarbejderne? Så er du landet det rigtige sted. Vi tilbyder teambuilding på Sjælland både på land, til vands og i luften, og i vinterperioden rykker vi ind i vores kornlade, hvor syv udvalgte aktiviteter er klargjort, så du også kan booke indendørs teambuilding i de kolde periode af året.
En teambuildingdag på Kragerup Gods giver dit team eller afdeling muligheden for at få sjove, spændende og fællesskabsstyrkende oplevelser. På Kragerup Gods har vi vores egne veluddannede teambuildinginstruktører, der faciliterer langt størstedelen af vores forløb her på godset. Derudover har vi et tæt samarbejde med konsulent Ole Rasmussen, der blandt andet kan udføre adfærdsanalyser af sammenspillet mellem deltagerne.
Vi tilbyder f.eks. øvelsen ’Blind Leder’, hvor fokus er på processen og ikke blot resultatet. Øvelsen udfordrer den enkelte til at påtage sig en ny rolle i teamet og træde ud af sin komfortzone for at opnå en udvikling. Strategien for øvelsen lægger I selv, men om det er den mest oplagte, finder I først ud af, når I skal navigere rundt med bind for øjnene. Øvelsen har særligt fokus på den mundtlige kommunikation og alle kroppens sanser.
Søger du derimod et større teambuildingevent på Sjælland med flere aktiviteter, tilbyder vi at planlægge og afvikle et skræddersyet teambuildingsgodsløb fra 10 og helt op til 500 personer. Godsløbet kalder vi ’Godsets Skattejagt’ og er sammensat af otte teoretiske opgaver fordelt på godsets grund. I kommer derfor godt rundt i de naturskønne omgivelser omkring godset. Ønsker man at kombinere skattejagten med mere fysiske aktiviteter faciliteret af en instruktør, er det muligt at tilføje flere af vores øvrige teambuildingøvelser. Fokus er at udvikle og forbedre gruppens samarbejde og samtidig sætte konkurrencegenet i spil. Få mere information om firma teambuilding her.
Vores teambuildinginstruktører har derudover stor erfaring med at facilitere teambuilding til polterabend, hvor bruden eller gommen kan få en helt særlig og ikke mindst sjov dag i selskab med venner og familie. I kan vælge også at nyde resten af jeres polterabend her på godset eller i vores shelterby, hvor I også har mulighed for at overnatte, når dagen går på hæld.
Professionelle teambuildinginstruktører
Er I klar til at tage jeres næste teamdag til nye højder? I bogstavelig forstand? Teambuilding kan for nogen være grænseoverskridende, specielt hvis man bliver udfordret i vores klarepark Go High, hvor man kan komme op i 28 meters højde eller i vores teambuilding øvelser ’Jacobstigen’ og ’Rappelling’. Derfor er det vigtigt for os, at vores instruktører er uddannede, professionelle og opmærksomme på gæsternes forskelligheder, så vi kan give en grundig instruktion og tryghed blandt gæsterne. Det er med andre ord jeres garanti for, at I får en teambuildingdag på Sjælland, der er faciliteret af erfarne og dygtige instruktører.
Teambuilding med alt samlet på et sted
På Kragerup Gods er vi stolte af at kunne tilbyde et konferencecenter med mulighed for at overnatte, nyde en dejlig frokost og middag i vores restaurant, afholde effektive møder i vores indendørs- og udendørsmødelokaler samt kombinere konferencen med teambuilding. Vi har alt samlet ét sted, og går ikke på kompromis med noget. I har derfor mulighed for på Kragerup Gods at få en professionelt faciliteret teambuildingdag på Sjælland med overnatning og forplejning i særklasse.
Vi kan tilmed udarbejde et link til en skræddersyet onlineside med jeres logo samt nyttig information til alle deltagere, så de kan se dagens program, et oversigtskort over godset m.m. På den måde undgår vi at skulle printe unødigt papir, hvilket vi som et CO2-neutralt gods vægter højt.
Kontakt os og få udarbejdet et tilbud
Hvis vi har fanget din opmærksomhed, skal du være velkommen til at skrive en mail til vores erfarne eventchef. Hun udarbejder gerne et tilbud til jer og hjælper med at sammensætte et spændende program. I er derudover også velkomne til at ringe til os for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde, når det drejer sig om et stort teambuildingevent for flere hundrede mennesker, så vi kan sikre os, at tilbuddet afspejler jeres ønsker bedst muligt.