Eddies Familiejagt

}

Varighed: 1-1,5 timer

Antal personer: Max. 10

Pris: 125,- pr. barn

Den perfekte familieaktivitet

Bliv klogere på Kragerup Gods’ historie med maskotten Eddie

Er du klar til en sjov og lærerig familieaktivitet i historiske omgivelser? Så tag med vores nysgerrige maskot, Eddie Eigil, på Eddies Familiejagt – en interaktiv oplevelse, hvor både børn og voksne skal samarbejde for at løse 5 spændende poster rundt omkring på godset.

Undervejs hjælper I Eddie med at blive klogere på Kragerup Gods’ gamle historie. Hver post rummer små opgaver og historiske spor, og når I har løst dem alle, får I adgang til at åbne en digital kode, hvor en særlig video afslører, hvordan I kan få jeres diplom som bevis på jeres historiske opdagelser.

Eddies Familiejagt er perfekt til familier med børn i alle aldre og kan gennemføres i eget tempo. Det er en oplagt aktivitet til en hyggelig dag i det fri, hvor I samtidig får en smagsprøve på godsets unikke historie og omgivelser.

Praktiske informationer

Eddies Familiejagt udleveres i receptionen ved aktivitetsparken. Egen mobiltelefon skal anvendes, og aktiviteten tager ca. 1 time. Ingen forudgående booking nødvendig – I kan bare møde op eller booke her online.

  • NTag gode sko på, da I skal rundt i naturen
  • NOversigtskort, kuglepen og løsningsark bliver udleveret før start
  • NVoksne er gratis ifølge med et betalende barn
  • NVi anbefaler max. 10 deltagere i alt
  • NDet er muligt at ændre i reservationen senest 48 timer før

Priser pr barn 4-13 år: 125,-

Hold en velfortjent pause

Sæt tænderne i en frisklavet pizza

Tag en pause mellem aktiviteterne og forkæl dig selv med en friskbagt pizza midt i skoven. Vores pizzaer tilberedes i en rygende varm pizzaovn, hvilket giver en frisk og velsmagende oplevelse – klar på få minutter. Vi har også vegetariske varianter, glutenfri bunde og pizzaer uden svinekød, så der er noget for enhver smag. Det er muligt at købe en menu, hvor du får pomfritter med.

Ud over pizza kan du også finde et udvalg af snacks og drikkevarer i aktivitetsparkens reception, herunder kaffe, te, chokoladebarer, is, øl og sodavand.

 

Besøg Kragerup Aktivitetspark & oplev naturen. Ring til os eller skriv en mail, så booker mit team og jeg din oplevelse

Kira Plambek Petersen, Daglig leder i Kragerup Aktivitetspark
gohigh@kragerup.dk / (+45) 58 26 12 50