10 ÅR BAG KOMFURET PÅ KRAGERUP GODS

Det kræver langt mere end en velsiddende kokkehue og en røvfuld skarpslebne knive at være køkkenchef på Kragerup Gods. Det ved Frank Bybjerg Andersen alt om, for d. 1. april 2020 har han været køkkenchef i Godskøkkenet i 10 år uden fortrydelse. På hver eneste arbejdsdag, forventes køkkenchef Frank at tænke ud af madkassen og have VIRKELIG MANGE pandekager i luften på én gang. Det er man nemlig nødt til, når man har en arbejdsgiver som godsejer Birgitte Dinesen, der ’gerne vælter det halve hus, hvis nogen får en god idé’, som Frank beskriver det. Lige akkurat den vanvittigt korte afstand mellem idé og handling på Kragerup Gods, er noget af det han holder allermest af ved sin arbejdsplads.

’Jeg keder mig sig aldrig her. Birgitte har 1.000 nye, store ideer hver eneste dag og de fleste tager udgangspunkt i køkkenet. I alle årene har jeg haft frie hænder, har fået lov at sætte mit eget aftryk og skabe min egen stil. De eneste gange jeg får skæld ud, er hvis jeg ikke bruger nok penge på nye potter og pander og pænt porcelæn. Hvor mange kokke har et job, hvor chefen råber ’Giv den gas, fyr den af’, i stedet for at spørge, hvad tingene koster’, spørger Frank.

Da Frank startede på Kragerup Gods for 10 år siden, var hans kolleger groft sagt kun Ditte Kok, Pia Tjener, Birgitte Godsejer på kontoret, Olav Forvalter ud på marken og Jimmy Rengøring i sving med gulvmoppen. I dag består Franks køkkenhold af fire kokke og tre elever, som sammen med ham laver al mad fra bunden til konferencegæster, til á la carte gæsterne i den altid fyldte Restaurant Blixen og til de op til 600 gæster fordelt på weekendernes 4-5 forskellige fester og events. ’Jeg er megastolt over alt det, vi har fået lavet på de 10 år, jeg har været her,’ siger Frank, som for længst er holdt op med at lave strategier for sin arbejdsdag, mens han sidder i bilen om morgenen.

’Tingene bliver alligevel aldrig, som jeg har forestillet mig. Bare et eksempel er den dengang nogle gæster spurgte, om man kunne bestille en helstegt pattegris. Det havde vi ikke lige tænkt på, men godsforvalter Olav byggede hurtigt en kæmpegrill til hele grise – mens Birgitte byggede en skovhytte med plads til 200 mennesker. Sådan foregår tingene her,’ forklarer Frank. Da Frank som uddannet kok skulle finde sig en arbejdsplads, var noget af det ikke kokkefaglige, som trak, lokaliteter med masser af historie.  Eller som han grinende forklarer: ’Jeg har noget med godser, og jeg er virkelig betaget af voldgrave og store bygninger’. Derfor har jeg også arbejdet på Dragsholm slot. Med kokkejobbet på Kragerup Gods, må Franks drømme siges at være blevet opfyldt. Men ikke nok med det: ’Mange ansatte på Kragerup har det ligesom mig. Jeg tænker på godset som mit hus, og mig selv som en del af familien. Så det er jo helt fantastisk. Faktisk tænker jeg, at jeg egentlig burde hænge på væggen i en guldramme. Men den må jeg hellere tage op med Birgitte. Hahahahaha…’