Menu

Mødelokaler

Mødelokaler

På Kragerup Gods er vores mødelokaler unikke og individuelt indrettet. Fire af mødelokalerne ligger i hovedbygningen. De er indrettet med respekt for husets historie og har hver deres charme. I mødelokalet i Forvalterboligen kan I få det hele for jer selv. Til mødelokalet hører også en terrasse, hvor I kan trække lidt frisk luft i pauserne. Kom gerne forbi og besøg os og se hvilket lokale, der vil passe til netop dit møde eller din konference.

Se mere om vores mødepakker og -priser her.

Fløjen

For op til 8 personer

I den højre fløj i hovedbygningen finder du det lyse lokale, hvor der er en særlig ro. Et hyggeligt, mindre og intimt konferencelokale med udsigt til gårdspladsen, voldgraven, Go High og Herskabsstalden. Der er plads til max. 8 personer ved et langbord.

Salonen

For op til 14 personer 

Lækkert konferencelokale beliggende i hovedbygningen på 1. sal med udsigt til parken. Konferencelokalet er ideelt til skift mellem oplæg, socialt og kreativt arbejde, da ’stuen’ har et skønt sofaarrangement – udover konferencefaciliteterne. I ’stuen’ er der plads til max.16 personer ved et langbord.

Herreværelset

For op til 18 personer

Dette stemningsfyldte konferencelokale er beliggende på 1.sal i hovedbygningen med udsigt over parken. Godsets dejlige stuer er lige neden under, herfra er der udgang til godsets opvarmede terrasse. Lokalet har plads til max. 18 personer ved et langbord.

Forvalterboligen

For op til 24 personer

Konferencelokalet er beliggende i en selvstændig bygning med tilhørende stue og køkken, så her har I det hele for jer selv. Konferencelokalet er meget lyst og har udgang til egen terrasse og have. Et ideelt lokale for jer, der ønsker at brede jer med forskellige opgaver og socialt samvær.

Kornmagasinet

For op til 40 personer

På 1. sal lige over receptionen ligger det dejlige og meget lyse Kornmagasin med udsigt til park og gård. Her er godt med albuerum og mulighed for at sidde i smågrupper ved gruppearbejde. Der er plads til max. 40 personer ved et langbord, 30 personer i U-bord og 40 personer i biografopstilling.

Vognporten

For op til 250 personer

Godsets største konferencelokale med eget køkken og toiletforhold. Vognporten er ny-renoveret, men har bevaret sin charme og det smukke lys. Her forefindes også egen garderobe og scene. Her er der plads til op til 250 personer i biografopstilling.

Skovhytten

For op til 120 personer

Skovhytten er til jer, der ønsker en anderledes konference. Her er I tæt på naturen, men har samtidig alt det moderne AV-udstyr, der kræves til afholdelse af en konference.

Send en mail

*Dit navn

*Din e-mail

Dit telefonnummer

*Emne

*Din besked

Tilmeld nyhedsbrev